Forside » Byggeri » Indendørs » Varmepumper – minimér dit varmeforbrug ganske markant

Varmepumper – minimér dit varmeforbrug ganske markant

Se også video om luft til luft varmepumpe her (åbner i nyt vindue)

Prisen på varme stiger og stiger, og det er for alvor noget, der kan mærkes på økonomien. Derfor er det naturligt, at du som boligejer søger efter alternative og billigere opvarmningsmetoder, så økonomien kan hænge sammen.

En varmepumpe er en opvarmningsmetode, der kan minimere dit varmeforbrug og derved spare dig for en betydelig sum penge.

Hvad er en varmepumpe?

En varmepumpe er et anlæg, der producerer varme. Varmepumpen får sin varme fra varmekilder i enten jorden eller luften, der er blevet naturligt opvarmet af solen. Anlægget optager disse varmekilder og giver dem efterfølgende en højere temperatur, så de kan bruges som opvarmning indenfor.

Der findes hovedsagligt to typer af varmepumper. En type der omdanner luft til varmt luft. Og en anden type der omdanner luft til varmt vand. Valg af varmepumpetype afhænger af dit behov for opvarmning samt din geografiske placering. Det anbefales at rådføre sig hos en professionel varmepumpeinstallatør for at afgøre om du har brug for den ene type fremfor den anden.

Sådan virker den

Hvis du er nysgerrig efter at vide, hvordan en varmepumpe rent teknisk virker, så får du herunder en lille gennemgang af varmeanlæggets vigtigste funktioner.

  1. Jordens og luftens varmekilder bliver optaget i varmepumpens fordamper. Optagelsen af varme får varmepumpens kølemiddel til at koge, hvilket udløser en fordampning.
  2. Kølemidlets damp bliver presset ind i en kompressor, der får trykket til at stige. Denne stigning i trykket ender til sidst med at hæve kølemidlets temperatur. Og når den ønskede temperatur er nået, kan varmen blive overført til boligen via kondensatoren.
  3. Når kølemidlet har afgivet sin varme, bliver det igen til en flydende væske. Væsken siver gennem termoventilen med henblik på at kunne bruges i fordamperen igen.

Som du nok allerede har regnet ud, så er der altså tale om en tilbagevendende proces, når varmepumpen producerer varme.

3 gode grunde til at få en varmepumpe

Det kan være ganske fordelagtigt at anskaffe sig en varmepumpe som opvarmningsmetode. Herunder kan du læse om de tre største fordele ved varmepumper.

1: Økonomisk gevinst

En af de største grunde til, at boligejere vælger at investere i en varmepumpe, er den økonomiske gevinst, der ligger inden for nærmeste fremtid. Rigtig mange boligejere kan nemlig spare dem selv for en masse penge ved at udskifte deres nuværende opvarmningsmetode (olie, gas, el osv.) med en luft til vand varmepumpe.

Varmepumper har i løbet af de seneste år bevist, at de meget hurtigt kan tjene sig selv hjem igen. Og det er netop den hurtige tilbagebetalingstid (typisk 5-10 år afhængig af boligens størrelse, nuværende opvarmningsmetode osv.), der har fået boligejerne til at se de store fordele ved varmepumper.

2: Nedsætter din boligs CO2-udslip

Ved at vælge en varmepumpe som opvarmningsmetode, nedsætter du din boligs CO2-udslip ganske betragteligt. Varme fra en varmepumpe bliver delvist produceret naturligt, hvilket skåner miljøet for en masse CO2.

3: Driftsikker løsning

Når først varmepumpen er sat op og installeret, så er den uhyre driftsikker. Hvis varmepumpen er af ordentlig kvalitet, vil du intet kunne mærke til den i hverdagen. Den vil blot stå og passe sit arbejde med at varme huset op til en passende temperatur.

Derudover er de bedste varmepumper også kendt for at være uhyre langtidsholdbare. I langt de fleste tilfælde vil din varmepumpe holde i min. 20 år, hvilket er meget længere tid end tilbagebetalingstiden. Det betyder altså, at dit varmeanlæg vil spare dig for mange penge, når første det har tjent sig selv hjem igen.

Nem vedligeholdelse

Varmepumper er i øvrigt meget nemme at vedligeholde. De kræver blot ét enkelt servicetjek pr. år, hvilket må siges at være ganske beskedent.

Priser på varmepumper – få den bedste pris

Varmepumper varierer i pris i forhold til behovet i husstanden. Der er mange måder at undersøge priserne på – kig rundt på nettet og find ud af hvad varmepumper koster og indhent et tilbud på montering efterfølgende.

Vil du være sikker på at få en god pris, kan du indhente 3 gratis og uforpligtende tilbud hos 3byggetilbud.dk

Om Klaus

Hej mit navn er Klaus og jeg er indehaver af Boligvogter.dk.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*