Forside » Sikkerhed » Tyverialarm » Tyverialarm MED abonnement

Tyverialarm MED abonnement

Der findes i Danmark en del landsdækkende udbydere af tyverialarmer med abonnement, og du kan læse mere om deres produkter og priser her på Boligvogter:

  • Falck Alarm (privat/erhverv, inkl. BoligRedning)
  • G4S (privat/erhverv)
  • ABS Alarm (privat/erhverv)
  • Dansikring Direct (privat/erhverv)
  • ACN Sikring (privat/erhverv)
  • Securitas (delvist privat/erhverv)

Hvad er en tyverialarm med abonnement?

En tyverialarm med abonnement er kort fortalt et komplet alarmsystem, som leveres og opsættes på den ønskede adresse, uden at du selv skal gøre andet end at bestille og lukke installatøren ind. Efterfølgende skal du blot slå systemet til og fra, og så sørger sikkerhedsfirmaet du har købt tyverialarmen hos, for at boligen eller virksomheden er sikret så længe alarmsystemet er slået til. Du får underretninger på din telefon hvis der foregår noget mistænkeligt, og hvis alarmen går, får du assistance fra en professionel vagt, der rykker ud til stedet med det samme.

Hvornår er det en fordel?

Har du valgt en løsning med abonnement, skal du ikke gøre andet end at slå alarmsystemet til eller fra, og så ellers betale abonnementet til tiden – så klarer vagtselskabet resten for dig. Du behøver ikke engang skifte batterier i systemet, da de også klarer dette for dig. Det er altså med andre ord en ganske komfortabel løsning for dig der ønsker at det skal være så let som muligt.

Hvornår er det en ulempe?

Har du valgt denne løsning, er der et abonnement der skal betales, måned efter måned. Det er dog for de flestes vedkommende en god investering hvis det betyder en forskel på om man føler sig tryg eller ej – det ændrer dog ikke på at du ikke selv ejer eller administrerer dit system, og du skal også kunne lukke vagten ind og ud af dit hjem eller din virksomhed, hvis de skulle være nødsaget til at kunne tilgå alarmsystemet.

Hvad er alternativerne?

Hvis du ikke føler at en tyverialarm med abonnement er det rigtige for dig, er der masser af andre muligheder for at øge sikkerheden i dit hjem eller din virksomhed. Det kan eksempelvis være at du slet ikke har behov for en tyverialarm men blot har behov for et overvågningskamera så du kan overvåge mistænkelig aktivitet, men det kan også være at du synes det er en bedre løsning blot at installere en tyverialarm UDEN abonnement – her har du selv råderet over systemet du køber, og du kan installere og nedtage det helt som du har lyst til, og konfigurere det med de enheder du måtte ønske. Der er intet abonnement der skal vedligeholdes, til gengæld skal du selv sørge for at installere et, og sørge for at det virker.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*