Forside » Sikkerhed » Overvågning » GPS Sporing

GPS Sporing

Sporingsudstyr er til dig, der gerne vil vide hvor dine nærmeste befinder sig, eller hvor dine ejendele er på vej hen. Sporing via satellit er meget præcist, og via koordinater kan du på eksempelvis din iPhone eller computer hele tiden følge med i hvor dine ejendele præcist befinder sig. Det giver dermed både politiet og dig en fordel, hvis uheldet er ude og dine ting skulle være på vej væk fra din bopæl. Denne guide lægger især vægt på sporingsudstyr til:

Find GPS sporing til:

Hvordan virker GPS sporing?

’GPS’ er en engelsk forkortelse for Global Positioning System, og for at gøre en lang forklaring kort, så består kernen i dette system af 27 satelitter der alle befinder sig ca. 20.000 kilometer fra Jorden, eller hvad der svarer til den anden side af jordkloden. Satelitternes baner er planlagt fuldstændig nøjagtigt, og altid i en bane der gør at der er fire satelitter i horisonten. Disse satelitter sender alle radiobølger mod jorden, og angiver deres præcise positioner og numre.

Med andre ord betyder det at når din GPS-enhed er i kontakt med satelitterne, er den i kontakt med hele fire forskellige satelitter, og derfor kan den præcise position fastslås ned til få meter. Det gøres meget simpelt ved at alle fire satelitter angiver den præcise afstand, og derefter kan det afgøres hvilket område GPS’en på Jorden befinder sig i.

Se evt. artikel på Illustreret Videnskab ”Hvordan fungerer GPS systemet?

Når din GPS enhed er tændt og har kontakt med satelitterne, betyder det altså at der 20.000 km. ude i rummet afgøres hvor i verden du befinder dig, ved hjælp af radiobølger med data omkring den nøjagtige afstand og position i forhold til disse satelitter.

Her på Boligvogter.dk er det naturligvis en helt speciel form for sporingsudstyr der er interessant – og det er ikke den sædvanlige skærm med verdenskortet og den venlige stemme i, men derimod den skjulte sporingsenhed, som man monterer mere eller mindre skjult i ens transportmiddel.

Har jeg brug for GPS sporings udstyr?

GPS sporinger et fantastisk redskab til rigtig mange ting. Men det er nok de færreste der er klar over at man faktisk kan få noget ret billigt udstyr som kan skjules fuldstændigt i en bil, motorcykel, scooter, cykel eller båd. Der er tale om meget småt udstyr, som blot ligger og melder om dets position til eksempelvis din mobiltelefon.

Det kan være meget rart at vide hvor ens ejendele befinder sig, ikke mindst hvis de bliver stjålet. Det er måske ikke så tit du frygter at din bil bliver stjålet, men det kan se helt anderledes ud i forhold til din cykel, motorcykel, scooter eller båd. Det er letomsættelige varer, der tit transporteres til udlandet, splittes ad og sælges som reservedele. Det kan du dog hurtigt få sat en stopper for, hvis du kender positionen på dine ejendele. En båd er måske ikke i lige så høj kurs som cykler, knallerter og motorcykler, som jo er lette ting at stjæle, men en båd efterlader man jo ofte i en øde havn, hvor det er nemt og attraktivt for folk med lange fingre at husere. Naturligvis vil du også kunne følge din båd, hvis den eksempelvis har revet sig løs fra kajpladsen.

Hold styr på virksomhedens ansatte

Du kan, på betingelse af at dine ansatte informeres herom, overvåge hvor deres arbejdsbiler befinder sig, og på denne måde vil du altid kunne spore helt præcist hvor de befinder sig. Du skal dog huske på at der gælder særlige regler for hvordan du må bruge sporingsudstyret i denne situation, og at anvendelsen af sporingsudstyr skal begrundes sagligt.

GPS sporing til bil

GPS sporingsudstyr til bilDer findes et hav af sporingsudstyr til biler, i forskellige prisklasser. Fælles for alle anordningerne er, at de kan gemmes godt og grundigt væk i bilens indre. Dette er anbefalelsesværdigt, da det så vil tage længere tid for en tyv at finde denne. Som regel ligner GPS sporingsudstyr til biler blot en lille, anonym sort boks, der er koblet til strøm, men også indeholder eget batteri. Det giver GPS’en en lang levetid, og du kan til hver en tid koble dig på og se hvor den befinder sig henne.

Hvor bør sporingsudstyret placeres?

Det bedste ville være hvis boksen kunne integreres i f.eks. sædet, dvs. indbygges i ryggen eller selve siddefladen. Her vil en tyv lede som noget af det sidste. For en tyv der kender lidt til motorer, vil det eksempelvis være nemt at lokalisere en lille sort boks hvis denne sidder monteret her. Det samme ville gøre sig gældende for bagagerummet.

Spar på forsikringen med sporingsudstyr

Før du installerer sporingsudstyr i din bil, kan det være en god idé at kontakte dit forsikringsselskab og forhøre dig om mulighederne for nedsættelse af præmien, hvis der installeres en bestemt type sporingsudstyr i bilen. Der kan nemlig være gode penge at spare hvis bilen kan spores ved tyveri, da det jo så bliver billigere for forsikringsselskabet.

GPS sporing til MC og scooter

GPS sporingsudstyr til MC/scooterEn motorcykel eller scooter er meget udsat for tyveri, da disse er lette at omsætte både i Danmark og i udlandet.

De fleste motorcykler og scootere som stjæles med succes, splittes ad og sælges som reservedele. Du kan næsten være helt sikker på, at stelnummeret og andet der måtte føre til information om den oprindelige ejer, bliver fjernet ved tyveri. Dette for at undgå at politiet kan finde ud af om den rent faktisk er meldt stjålet eller ej. Bliver den malet eller på anden måde modificeret, har de heller ikke en beskrivelse at gå ud fra, da man typisk vil kigge på signalementet af en motorcykel eller scooter som er blevet meldt stjålet, og sammenligne med det mistænkte køretøj hvor stelnummeret er slebet af.

Hvis du installerer sporingsudstyr på din motorcykel eller scooter, vil denne kunne aktiveres ved bevægelse, og du kan nemt og hurtigt finde ud af nøjagtigt hvor den befinder sig. Du kan være heldig at den stadig befinder sig i nærområdet hvis du opdager tyveriet hurtigt, og du kan derfor hurtigt finde frem til dens placering. I sådan et tilfælde vil sporingsudstyret være guld værd.

Hvor bør sporingsudstyret placeres?

Sporingsudstyret bør på en motorcykel eller scooter placeres bag dele der skal skrues af for at få adgang. Her kan bl.a. nævnes plastik skjolde, eller andre dele hvor sporingsudstyret kan placeres helt ude af syne. Det vil så kræve at tyven først tager den på værksted eller holder stille med den i længere tid, for at få den åbnet og opdage sporingsudstyret. Det giver dig og/eller politiet en god chance for at finde frem til den hurtigt.

GPS sporing til cykel

GPS sporingsudstyr til cykelEn cykel er måske ikke det vigtigste at spore med en GPS, men det er stadig ærgerligt at miste cyklen, især hvis du bruger den hver dag, og du har brugt lang tid på at vedligeholde og indstille den så den passer præcis til dig. Måske er det en dyr cykel, som du har anvendt til fritidsaktiviteter, som du nu ikke kan deltage i fordi den er blevet stjålet.

En stjålet cykel er noget nær umulig at spore, og hvis cyklens lås ikke har været nok til at forhindre tyveri, kan du uden sporingsudstyr godt vinke farvel til den. Rigtig tit sker det nemlig at cyklen sammen med hundredvis af andre cykler køres til udlandet, som regel Østeuropa, hvor låsen afmonteres, og de herefter sælges lokalt. Det giver hverken dig eller politiet en ærlig chance for at finde den igen, medmindre du har monteret særligt sporingsudstyr på den, så du nemt kan finde den igen.

Hvor bør sporingsudstyret placeres?

Der findes ikke mange muligheder når det kommer til placeringen af sporingsudstyr på en cykel. Den bedste placering ville være nede i selve stellet, under sadelpinden, hvis der vel at mærke er plads. Du kan få meget småt sporingsudstyr, som er velegnet til montering på en cykel, og det er netop SMÅT som er nøgleordet. Alternativt kan du afmontere sadlen, og lave et hulrum i selve polstringen, hvor noget meget småt sporingsudstyr så kan monteres.

GPS sporing til båd

GPS sporingsudstyr til bådEn båd er nok noget af det nemmeste at montere sporingsudstyr på, da der er masser af skjulesteder, som er velegnede til placering af sporingsudstyr. Sporingsudstyr på en båd er ikke kun en hjælp hvis båden stjæles, men også hvis den i hårdt vejr river sig løs og sejler til vands ubemandet. Her vil man ved hjælp af sporingsudstyret kunne pejle sig ind på hvor den mon er sejlet i retning af, og derefter nemt kunne finde den igen. Det vigtigste må være at sporingsudstyret er vandtæt, når nu det skal placeres på en båd. Det kan hjælpe dig med at spore båden, selvom den skulle være sunket.

Hvor bør sporingsudstyret placeres?

Der er nærmest uanede muligheder for placering af udstyret ombord på en båd. Det vigtigste må dog være, at det placeres bag aflukkede skærme eller plastikskjold, da den så er helt ude af syne for en tyv. Det handler om at placere udstyret så utilgængeligt som muligt, for at gøre det så besværligt for tyven at få fat i det som overhovedet muligt.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*