Forside » Sikkerhed » Låse

Låse

En lås er et af de mest anvendte redskaber til forebyggelse af tyveri, og med god grund. Det er også et af de mest undervurderede redskaber. Udover at forsikringsselskaberne kræver bestemte låse på bestemte ejendele, så kan en lås give dig, din familie og/eller naboerne et fingerpeg om at noget er galt – en lås tager nemlig både tid at bryde op, og så kan det føre larm med sig, hvis det er en god solid lås.

Dette er en guide, der fører dig igennem en række ejendele samt anbefalinger af gode, solide låse hertil. Start med at klikke på det du søger lås til:

Låse til indendørs brug og til døre

Indenfor kan der være værdier, som er værd at låse, for at undgå lange fingre – her kan eksempelvis nævnes dyrt udstyr af enhver slags, som ligger i metalkasser eller æsker, hvor der er mulighed for at låse. Har du værdigenstande, som du gerne vil beskytte bedst muligt, kunne det være ideelt at anskaffe et pengeskab.

Låse til garagen

En garage eller carport med redskabsrum er ikke nødvendigvis aflåst, selvom det i mange tilfælde er en god idé, især hvis der er teenagere i familien, som har knallert, dyre cykler eller lignende. Det kan også være du er i besiddelse af dyrt værktøj. Dette er også attraktivt for tyvene at gå efter.

Har du en god, solid lås monteret på døren til redskabsrummet og har du dine værdier fastlåst til noget inde i dette rum, så er der en rigtig god chance for at tyven ikke tager dine ting. Der kan naturligvis også investeres i en tyverialarm, hvor du kan montere en trådløs sensor i garagen og/eller redskabsrummet. Så udløses alarmen hvis der er ubudne gæster i garagen eller i redskabsrummet.

Låse til bilen

En bil kan aflåses på et utal af måder. Det anbefales at installere GPS sporingsudstyr i din bil, og eventuelt en tyverialarm der hyler hvis nogen kommer i nærheden af din bil. Som regel vil en tyv ikke stjæle hele din bil, men blot bryde en dør eller et vindue op, så bilens udstyr kan pilles ud og/eller rat/airbag. En god lås kombineret med en bilalarm er en god mulighed for at sikre sig bedst muligt.

Låse til cyklen

En cykel kan låses på utroligt mange måder. Vigtigst af alt, er selvfølgelig en forsikringsgodkendt cykellås, men har du eksempelvis din cykel holdende udenfor eller er den på anden måde synlig fra gaden, kan det også anbefales at kigge efter en kædelås og muligvis kombinere dette med sporing via GPS også. Du kan få et utal af små sporingsenheder, der kan sidde usynligt på cyklen og give dig et præcist fingerpeg om hvor din cykel befinder sig.

Benytter du dig af kædelås til din cykel, vil det være bedst at låse cyklens stel fast til noget, som ikke lader sig rykke fri så nemt. HUSK at en kædelås fås i mange forskellige kvaliteter. En såkaldt bøjlelås er i mange tilfælde forsikringsgodkendt, og med sådan en kan du låse din cykels stel fast til et hvilket som helst metalstativ. Nu er din cykel noget nær umulig at løbe med, og der skal lægges mange kræfter i at bryde sådan en lås op. Normalt er en klik-lås, som blot låser baghjulet, slet ikke nok til at forhindre organiserede kriminelle i at stjæle din cykel. Typisk vil din cykel blot blive taget alligevel, og kørt til et værksted i udlandet, hvor de med det rigtige værktøj nemt kan få låsen af. Herefter sælges din cykel videre i samme land eller fragtes til et helt tredje land.

Låse til Knallert/MC

Nu begynder det at blive meget interessant – her findes der rigtig mange muligheder. Den bedste anordning ud over en god lås er uden tvivl GPS sporingsudstyr. Men også en god kædelås der er lang nok til at kunne blive låst fast om noget, er anbefalelsesværdig. Det vil om noget betyde at en tyv ikke så nemt kan liste af med en knallert/MC, som kun er låst med ratlås. En god kædelås er som regel en tung sag bestående af en tyk kæde og en kraftig hængelås. Denne bør altid låses om baghjulet og fastgøres til et stativ eller andet af metal, hvilket gør din MC/scooter meget svær at løbe med.

Låse til båden

Båden er ofte et let offer at begå indbrud i, men denne kan selvfølgelig også låses forsvarligt af. For det første er det vigtigt med nogle gode låse, så det ikke bliver alt for nemt for tyven at påtvinge sig ulovlig adgang. En god lås kan i sidste ende betyde, at tyven i stedet ser sig nødsaget til at hamre eller banke på en dør eller en rude, hvilket kan tiltrække sig opmærksomhed fra andre i nærområdet, hvilket de færreste tyve ønsker sig.

Hernæst kan det være værd at investere i en alarmløsning særligt egnet til både, hvor en sirene går i gang hvis der er ulovlig indtrængen. Dette kan stort set alle alarmsystemer, og det anbefales at kigge efter en mindre tyverialarm uden abonnement, da en båd sjældent er lige så stor som en hel villa, og selv de mindste tyverialarmer uden abonnement kan kombineres med sim-kort så du får besked hvis der er noget på færde.

Lås til olietanken

Det er mere reglen end undtagelsen, at man 1-3 gange i sit liv oplever at få tappet sin olie-/diesel tank. En låseanordning på tankens påfyldningsrør kan dog sætte en stopper for det.

Som det er nu, kan de fleste olietanke åbnes med lethed uden værktøj, og herfra kan en varevogn med en tank bagi nemt suge det op med en lille pumpe. Det er set mange gange før, at disse organiserede kriminelle kører rundt om natten og tømmer olietanke, hvorefter de sælger olien videre sort. Det er både dyrt og ærgerligt for dig at skulle miste alle de penge, når nu det er så billigt at sikre sig med de rigtige låse. En låseanordning til din olietank er især anbefalelsesværdig hvis du bor på en gård hvor din olietank ligger langt fra den længe hvor der er beboelse.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*