Forside » Byggeri » Isolering – tag temperaturen på dit hus
Isolering – tag temperaturen på dit hus

Isolering – tag temperaturen på dit hus

Bor du i et ældre hus fra 70’erne eller tidligere, så er der god chance for at isoleringen trænger til at blive set efter og eventuelt udskiftet eller forbedret. Og hvorfor så det?

Engang tænkte man ikke på varmeøkonomi

I 70’erne var fyringsolie stadig på et prisniveau der var lavt nok til at folk ikke bekymrede sig om dette. Huse blev ikke isoleret som de gør det idag, da det simpelthen var for dyrt i forhold til prisen på blandt andet fyringsolie. Der gik dog ikke længe før priserne tog en gevaldig himmelrejse, hvilket skete flere gange i løbet af 70’erne og 80’erne. Det sendte selvfølgelig chokbølger igennem verdenssamfundet, især i alle de lande der var afhængige af  råolien som stadig den dag idag er brændstof for vores fungerende samfunds vitale organer – blandt andet varme og transport.

Efterfølgende begyndte ingeniører, arkitekter og villaejere at tænke mere på isolering end tidligere, og derfor ser man i dag at nyere huse fra 80’erne og især 90’erne og opefter, er rigtig godt isoleret, mens der stadig er mange ældre huse som fyrer for gråspurvene hver vinter, og “sveder” om sommeren. God isolering holder nemlig ikke kun på varmen – den holder også varmen ude om sommeren.

Tag temperaturen på dit hus

Du kan nemt tjekke isoleringen på dit hus, hvis du ved hvor du skal tjekke

Du kan nemt tjekke isoleringen på dit hus, hvis du ved hvor du skal tjekke

Helt grundlæggende består god isolering af masser af stillestående luft inde blandt fibre eller granulater – stillestående luft er nemlig den mest effektive form for isolering. Det er med andre ord ikke selve materialet der isolerer, men derimod den stillestående luft. Materialevalget afgør dog hvor meget og hvor godt der holdes på den stillestående luft. Målet med isolering er altså at indkapsle luften, så den ikke kan bevæge sig rundt igennem revner og sprækker – så afgiver luften nemlig sin varme, og det giver kolde vægge og kolde rum.

Sådan tjekker du isoleringen

I dag er der næsten foretaget efterisolering i alle danske huse, men spørgsmålet er så hvordan denne efterisolering er foretaget, og hvornår den er foretaget. Du kan enten få en fagmand til at tjekke isoleringen, eller du kan gøre det selv.

Undersøg husets tegninger

Hos kommunens tekniske forvaltning bør der gerne ligge tegninger af huset, hvis ikke du selv har dem liggende. Er huset opført i 60’erne og 70’erne kan du dog ikke altid stole fuldt ud på disse tegninger, da byggeriet var gloende hedt og nogle gange gik så stærk at det ikke var alle de planlagte materialer der nåede frem til byggepladsen i tide. Tegningerne giver dog et godt fingerpeg af hvordan huset oprindeligt var tiltænkt i forhold til isolering m.m.

I henholdsvis 1985 og 1998 blev der strammet op på bygningsreglementerne i forhold til blandt andet isolering, da varmeudgifterne begyndte at udgøre en større og større belastning i samfundet.

Forhør dig om din varmeregning

Gennem dit tilknyttede olieselskab eller fjernvarmeselskab vil du typisk kunne få deres vurderinger af hvordan et gennemsnitligt varmeforbrug bør se ud. Det kan med andre ord være en god idé at forhøre sig hos dem, for at finde ud af hvor på skalaen dit hus ligger i forhold til varmeforbrug. Forhør dig også hos naboer, hvis de bor i tilsvarende huse.

Tjek de fysiske tegn

Du kan ved selvsyn konstatere om isoleringen er tilstrækkelig, ved at gå en runde i og omkring huset. Læg især mærke til følgende:

  • Sneen omkring fundamentet
    Smelter sneen omkring fundamentet og husmuren, så er isoleringen ikke tilstrækkelig. Ligeledes kan du på et hus med fladt tag se om tagisoleringen er tilstrækkelig – smelter sneen hurtigere end andre steder, så bør tagisoleringen udbedres. På huse med saddeltag kan man dog ikke udlede noget af dette, da den kolde luft frit har mulighed for at passere umiddelbart under tagfladen, hvilket kan holde sneen kold uanset hvad.
  • Murene
    Hvis dit hus er opført indenfor de seneste 100 år, og er murene tykkere end 24 cm., så vil der være tale om hule mure. Her er muren delt op i en indermur og en ydermur. Imellem disse mure kan der være foretaget hulmursisolering, men der kan også blot være et hulrum. For at finde ud af om der efterfølgende har været isoleret, kan du forsøge dig frem ved at bore et lille hul i muren. Det kan dog være svært at tjekke hulmursisoleringens kvalitet. Dette kan et professionelt firma dog gøre for dig, da de har specielt udstyr til dette. Du kan finde et professionelt isoleringsfirma her.
  • Taget
    Har du et tag med høj rejsning der giver dig mulighed for at færdes på loftet, er det ikke noget problem at tjekke isoleringen efter. Du kan tjekke op på følgende:- Isoleringens tykkelse: Er den under 200 mm, er det for lidt
    – Tjek om isoleringen ligger i et pænt og jævnt lag over hele fladen
    – Tjek om isoleringen er spændt ud mod bjælkerne
    – Tjek om isoleringen er beskadiget eller om der er revner eller huller
    – Tjek om isoleringen dækker helt til tagets yder kantEr der udnyttet tagetage i huset, så er det vigtigt at tjekke skunken efter. Du kan danne dig et indtryk af isoleringen omkring kviste ved at måle efter hvor tykke sidevæggene er. Af dette kan du udlede om der overhovedet er plads til isolering. Du kan ligeledes tjekke op på om isoleringen er ventileret – der bør være mindst 50 mm luft mellem isoleringen og undersiden af selve taget – helt fra tagfoden til kip.Et tag med lavere rejsning og gitterspær kan være lidt sværere at tjekke efter – her kravler man op og tager en tjekkerunde fra gangbroen, hvor man ser efter de samme ting som ved et tag med høj rejsning.Flade tage kan være sværere at tjekke. Du kan prøve at sjusse dig frem til tykkelsen på konstruktionen, og heraf vurdere hvor meget isolering der er plads til. Løft evt. en loftsplade i en mellemgang for at tjekke selve isoleringens tilstand. Også ved flade tage skal der være tilstrækkelig ventilation mellem taget og selve isoleringen.
  • Gulve
    Hvis du har enten krybe- eller fuld kælder under huset, så vil der som regel være gulv med bræddelag på begge sider af bjælkerne som bærer det hele. Imellem disse to bræddelag bør der være isolering, så der ikke kan cirkulere luft mellem stue og kælder. Især i huse med krybekælder vil du kunne tjekke dette ved at gå i kælderen og fjerne et bræt i loftet. Her bør der være mindst 175 mm isoleringsmateriale. Desuden bør alle varmerør også være isoleret.
  • Døre og vinduer
    Her kan du nemt tjekke efter om du lukker varm luft ud og kold luft ind, eller omvendt. På glaspartier i vinduer og døre vil der kunne dannes kondensvand, hvis der ikke er isoleret tilstrækkeligt. Er det meget slemt, vil vandet drive ad ruderne og lægge sig i bunden af rammerne, som efter kort tid vil blive beskadigede og grimme. Hvis du vil finde ud af om vinduer og døre gør deres arbejde med at holde kold ude godt nok, så kan du tage et tændt fyrfadslys og føre det langs alle sammenslutningerne i vinduer og døre – bliver flammen påvirket, er det tegn på træk, og du kan eksempelvis have behov for nye vinduer eller døre.

Få taget et termofoto

XL-BYG termofotografering

Læs mere om termofoto her: XL Termofotografering

Et termofoto fungerer ved at der tages en række infrarøde billeder af husets facade, hvorpå der kan måles temperaturer. Målingerne er ekstremt præcise, og du kan nemt få overblik over hvor der eventuelt siver varme ud af huset, og hvor der ikke gør.

Er der gevinst i at efterisolere?

Gevinsten du henter på at efterisolere afhænger udelukkende af hvor godt dit hus i forvejen er isoleret. Er isoleringen i forvejen noget nær ikke-eksisterende, vil der være gode besparelser at hente på varmeregningen, samtidig med at indeklimaet vil forbedres væsentligt. En god isolering formår at holde temperaturen på et fast niveau, mens dårlig isolering typisk betyder udsving i temperaturen og ligeledes i vores velbefindende.

Besparelserne kan være alt fra nogle få tusinde kroner om året til mange tusinde kroner, alt efter husets størrelse og varmekilde.

Beregn besparelser på efterisolering

Hos Isover kan du finde en række beregningsfunktioner, der giver dig mulighed for at lave en god, detaljeret beregning af forventet besparelse ved at foretage yderligere isolering i huset.

Hvor lang er tilbagebetalingstiden?

Inden du som boligejer begiver dig ud i at bruge penge på en efterisolering af huset, gør du dig typisk nogle tanker om tilbagebetalingstiden. Tilbagebetalingstiden er ikke helt uvæsentlig, hvis du for eksempel har behov for at tage et lån for at få råd til udførelsen af efterisoleringen.

Tilbagebetalingstiden afhænger meget af, hvilken type energikilde du på nuværende tidspunkt bruger samt prisen. Som hovedregel tager efterisoleringen ca. 3-4 år om at tjene sig hjem, hvis du bor i et område med dyr energi, og ca. 9-10 år i et område med meget billig energi.

Herunder kan du læse om tilbagebetalingstiden på to af de mest populære isoleringstyper

Hulmursisolering

Hulmursisolering er en isoleringstype, der er kendt for at tjene sig selv hjem på meget hurtig vis. Dette skyldes især, at mange danske huse næsten ikke indeholder noget isolering i hulmuren, hvorfor der altså er tale om en kæmpe forbedring, når du vælger at få udført en efterisolering i denne del af huset.

Som tidligere nævnt afhænger tilbagebetalingstiden meget af din geografiske position, og hvad du pt. bruger som energikilde. Hvis du bor i et område med forholdsvis billig fjernvarme, så skal du forvente en tilbagebetalingstid på 8 år. Bor du derimod i et område, hvor fjernvarmen er dyr, kan du forvente en tilbagebetalingstid på helt ned til 2 år.

Du kan også altid se videoen om hulmursisolering på hotpaper.dk

Loftisolering

Der er altid mange penge at hente, hvis du får udført en isolering på et uisoleret loft. I tilfældet med loftisolering kan du faktisk meget nøje regne ud, hvor lang en tilbagebetalingstid det drejer sig om ud fra følgende faktorer:

  1. Nuværende energikilde
  2. Hvor mange millimeter der bliver isoleret med
  3. Tykkelsen af den nuværende loftisolering
  4. Loftarealet målt i m2

Herunder kan du se et eksempel på tilbagebetalingstiden ved loftisolering, der har kostet ca. 25.700 kr. (tallene stammer fra gratis-isoleringstjek.dk):

Faktorer

  1. Olie til 10 kr. pr. liter
  2. 200 mm
  3. 100 mm
  4. 160 m2

Hvor meget sparer du?

Olie: Du sparer 682 liter olie

Kroner og øre: Det svarer til 6.820 kr. pr. år.

Hvor lang er tilbagebetalingstiden?

Tilbagebetalingstiden er 3,75 år. Efter fire år har du et overskud på 6.820 kr.

Om Klaus

Hej mit navn er Klaus og jeg er indehaver af Boligvogter.dk.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*