Forside » Sikkerhed » Tyverisikring » Forebyg indbrud nemt og gratis
Forebyg indbrud nemt og gratis

Forebyg indbrud nemt og gratis

Der er mange ting du kan gøre, som er absolut gratis og som kan modvirke indbrud i dit hjem eller i sommerhuset. Boligvogter har her udformet en to-do liste med fem ting du kan gøre, som sikrer dit hjem endnu bedre.

Hvad går tyven efter?

Gå gerne en inspektionsrunde i hjemmet inden du begynder at sikre det, og gør op med dig selv hvad det egentlig er du vil sikre. Her er det en god ide at have med i overvejelserne hvad det er som typisk bliver stjålet. Og det er ikke så lidt. Typisk vil der være tale om:

  • Mærkevarer, især indenfor tøj, tasker og elektronik
  • Computere
  • Fladskærme
  • Smykker

Når du har udpeget alle de ting som du har i dit hjem, som kunne være interessant for en tyv, så kan du nemt forebygge indbrud ved at følge disse fem råd:

1 – Gem dine mest værdifulde ejendele væk

Har du mange dyrebare ejendele, f.eks. smykker, ure og andet af stor værdi, så gem dem væk i en skuffe, især hvis de kan ses fra en tilstødende vej eller stisystem ved siden af grunden. Overvej f.eks. at gemme dine smykker, ure og andre små værdisager væk i et pengeskab, som så kan boltes fast til væggen, gulvet eller inde i bunden af garderobeskabet.

2 – Lås alle døre og luk alle vinduer

Både når hele familien er ude, og når det er nat. Dermed ikke sagt, at der ikke kan stå et vindue på klem en varm sommernat, men undgå at lade vinduer og døre stå pivåbne eller ulåste når i enten sover eller ikke er hjemme. En god hovedregel er altid at gå en tjekkerunde i hjemmet inden det forlades, især hvis der er børn i huset, der måske kan have glemt at lukke et vindue. En god ide kan også være at kigge på et Secuyou låsesystem, hvor det er muligt både at tjekke om alle døre og vinduer er låst, samt låse samtlige døre og vinduer fra et enkelt kontrolpanel. Så sikrer du dig at hverken du eller andre familiemedlemmer glemmer at lukke og låse vinduer eller døre, og i vil altid føle jer sikre selvom i ikke er hjemme.

3 – Undgå billeder af nye indkøb på Facebook

Det kan være svært at opfylde dette kriterie, især hvis man gerne vil vise sine nye flotte ting frem. Men ikke desto mindre er blandt andet Facebook et yndet sted for indbrudstyve at udpege deres ofre, fordi de nemt kan gå ind og finde informationer om værdier de kan stjæle, og som regel har de jo navnene på folk i husstanden, fordi dette typisk vil stå på postkassen.

4 – Gem aldrig en ekstra nøgle under dørmåtten

En opmærksom tyv vil typisk hurtigt kunne bemærke hvis der gemmes en ekstra nøgle udenfor døren, det kan endda være at tyven har fået oplysningerne fra nogen i kender, og derfor er det uklogt at efterlade en nøgle udendørs.

5 – Tænd lys indenfor når i ikke er hjemme

Det kan især være nyttigt at sikre sig ved at tænde lys og trække gardinerne fra hvis i ikke er hjemme i weekenderne op til højtider. Her har indbrudstyvene stort set frit spil i de forladte hjem, fordi de ved at hvis familien ikke er hjemme denne aften, så har de arbejdsro i timevis. Hvis lyset derimod er tændt og gardinerne trukket fra, kan naboer og andre i området følge med i hvad der foregår inde i jeres hus, og om der er ubudne gæster.

Forebyg indbrud med disse fem råd, og vær i det hele taget opmærksom på ting der foregår i dit nabolag – al usædvanlig aktivitet bør give anledning til nærmere undersøgelse, især hvis der pludselig begynder at køre fremmede personer rundt i kassevogne, eller på gåben. Typisk bliver der sendt en “spejder” ud for at sondere området, inden tyvene kører ud for at stjæle.

Om Klaus

Hej mit navn er Klaus og jeg er indehaver af Boligvogter.dk.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*